Mere taskeflet

Jeg fortsætter lidt i samme dur som sidste indlæg. Jeg var til Queens koncert i Herning i sidste weekend, hvilket betød, at jeg kunne lufte mit sidste nye skud på flettestammen. Min nye queenstaske. Den har taget meget lang tid at flette og jeg måtte flette den om rigtig mange gange, men færdig blev den. Hvad siger I? Blev den ikke bare flot?

Taskefletteri

Min venindes datter fik en flettet taske med Justin Bieber i konfirmationsgave og lige siden har datteren snakket uafbrudt om den her taske. Jeg ved ikke, hvem der har flettet den, for hende, der gav gaven havde købt den på nettet af en dame, der fletter. Jeg har derfor besluttet mig for at forsøges mig med en Justin Bielber-taske til datteren til hendes fødselsdag i Maj. Jeg har allerede printet en masse billeder af den unge sanger, som skal buges. Det er da ikke så meget genbrug over, men bare tanken om, hvor glad hun bliver, gør mig glad. Jeg ville rigtig gerne vise billeder af hvor langt jeg er nået, men den bliver holdt hemmelig indtil videre. Jeg tror ikke datteren kommer forbi min blog, men man ved aldrig.

I aften skal jeg undervise et hold begyndere i flet. Det er altid sjovt at lære kunsten fra sig for folk bliver virkelig grebet af det og det bliver hurtigt en hobby, som kan kombineres med filmkiggeri og hygge med familien.

Sidder der nogle flettere derude? Jeg søger i øvrigt andre flettere at spare med, da jeg af og til løber tør for ideer. Lad mig vide, hvis I har lyst til at spare med en passioneret fletter.

Taskefletteri

Min spidskompetence indenfor genbrug og kreativivtet er taskerfletteri. Jeg elsker at flette tasker, punge panalhuse osv. Til at begynde med flettede jeg ud af gamle ugeblade, kaffeposer og slikpapir. Det blev nogle farvestrålende produkter, der kom ud af det. Så fandt jeg ud af, hvordan jeg ud fra en skabelon kunne vælge motivet på de små firkanter. Derefter begyndte jeg at lege med farverne og kombinationerne. I dag laver jeg rigtige mønstre på mine tasker. Jeg er meget stolt af at være kommet så langt i fletteriet.

flettettaskeroed0

Sidder du nu derude og tænker, der gad jeg godt kunne, så er det bare om at komme igang. Der findes masser af gode opskrifter på netter til nybegynderen, men du må love mig, at du ikke forventer, at kunne lave en perfekt taske første gang. Det tager meget lang tid at blive god til det, men når du først er god, så er der rigtig sjovt, at eksperimentere med farverne og modellerne.

Det er en rigtig god ide at investere i en klippemaskine, da man ellers godt kan blive lidt træt af at klippe firkanter ud med saks. Resultatet bliver også pænere, hvis alle firkanter er lige store. I stedet for at bruge sytråd, så bruger jeg tandtråd, når taskerne skal sys sammen. Det river ikke i papiret og man kan alligevel ikke se tråden.

Så det er bare med at komme igang og have god tålmodighed, så det tager altså tid at blive god, men bliver du god, så ved du altid, hvad du kan give folk i fødselsdagsgave.